elle´
elle·blad| elle´ | elle·blad |
subst.
[spor. i Østjy]
= bark af elletræ. Skjörteren dæm· faret di i æl·bark å sli·bstensdøj¶, de wa jo pæ¶n swåt de fø·st, mæn så blöw di båÛe rø· å gu·l te sist = skørterne, dem farvede man i ellebark og slibestensdynd; det var jo pænt sort i begyndelsen, men så blev de både røde og gule til sidst (i slid). MØJy (Krist.JyF.IX.222). (overtro:) Både elleblade og ellebark er gode at koge og så indgive en ko, der er solskådden (= »solskudt). SØJy (Krist.DS.VIÇ.478).
| elle´ | elle·blad |
| Sidens top | |