elefant·haleelendig·hed

e¡lendig

adj. _ (n/ñ K 4.4:) e¡læn¶di NJyÌ, HimÇ, Djurs, MØJy, MVJy; a¡læñ¶di© (vsa. yngre e¡læñ¶di©) NVJyÈ, VandfuldH (Hards), $Vroue; *alendi(g) spor. i ældre kilder fra Ommers og Fjends´S; e¡læñ¶è/´¡læñè (K 1.1) Sønderjy¢, SVJy´S.

\ Ìuvist om *elæje (CJRLund.TN.26) afspejler en ældre form, eller det er en yngre tilpasning til dialekten; Çdog a¡læn¶di© HJens.HDF.; Èdog (som ældre form?) *elende Mors (Thaning.ca.1835); ¢dog ¡e·læñè AlsOrdsaml.

[< middelnedertysk elendich; jf. nedertysk elennig; formerne med el. ´¡læñ(¶)è synes oprindelige, medens de øvrige afspejler påvirkning fra rigsmål; syn.: sølle]

= rigsm. (dårlig, ussel; syg; ulykkelig; etc.). De war dæ e¡læn¶dist Bra·k i hile By¶j = det var den usleste rønne i hele (lands)byen. AEsp.GG.58. Sjel om vi er aalde saa fatte o elendig, saa holder vi møj aa wor Bøen = selv om vi er aldrig så fattige og sølle, så holder vi meget af vores børn. JJacobsen.T.I.44. han skinket mæ jengang en villelæ Dram ¨ degaang A wa syg og alendig = han skænkede mig engang en gevaldig dram, dengang jeg var syg og elendig. And.GildeÌ.5. han æ ¡hi¶èl a¡læñ¶di© øwèr ¡dæñ¶ ¡haj¶l = han er meget dårlig tilpas ved den handel. $Torsted. hon war rænt e¡læn¶di får å kom te bal¶ = hun var rent elendig for (dvs. syg efter) at komme til bal. AEsp.VO. (remse:) stom§pè skjøt o eµèn særk, de æ da¶ èn elæñe værk = stumpet skørt og ingen særk, det er da noget sølle værk. Fanø (F.III.1119).

 

2) i forstærkende betydning.

2.1) foran skældsord [spredt afhjemlet] Å·, det alæn¶dige Snårk, wel do ¶t sk(ie) = åh, dit sludrehoved, vil du ikke skide? (brugt som afvisende svar). HJens.HDF.19.

2.2) foran adj. med positiv betydning [kun i anførte ældre kilder] de æ e elende bette gjæv Bar = det er et virkelig gævt lille barn. Mors (Thaning.ca.1835). saa møi elendi wall = særdeles vel. Sall (to kilder fra ca. 1850).

elefant·haleelendig·hed
Sidens top