eks·benet
Çekse| eks·benet | Çekse |
Se også Çekse (verb.)
verb. _ med sideformen jekse. _ É÷ks Vends; æks $Læsø, $Agerskov; e©s Him; æ©·s $Voldby, $Tved; æ©s Holmsland, SVJy (dog e©s $Darum); jæ©s Hards (±V); je©s $Vroue. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også ´t Vends.
[muligvis beslægtet med Çave og ægge x, jf. ODS.IV.243; spredt afhjemlet; syn.: eksle, eksne]
= herse, kommandere (med); irettesætte. Haj É·kst møj mæ Bö¶n, mæn haj ku intj få dæm te¶ å ly· = han eksede meget med børnene, men han kunne ikke få dem til at lystre. Vends. A æ©sèÛ gråw mæ ham, mæn han vi¬ e§t bekiñ = jeg hersede voldsomt med ham, men han ville ikke bekende. SlaugsH (SVJy). \ (også) = plage. staa og egse for at få noget. *Fjends. du gor hæ· o jægsèr = du går her og plager. *Herning (HPHansen.Opt.). \ (spec.) = magte. *MØJy (Krist.DS.VI.1.401).
| eks·benet | Çekse |
| Sidens top | |