Ìejer
eje·rar| Ìejer | eje·rar |
Se også Ìejer (subst.)
subst. plur. _ Éjèr $Børglum; æj(·)Ûèr Ommers; *eje(r), *ejder MØJy´NØ.
[af uvis opr. (jf. FestskrEjskjær.204f.); spredt i ældre kilder fra Ommers´Ø og MØJy´NØ, desuden $Børglum; syn.: Ìhede 1 (forb. heder og steder)]
_ kun i flg. forb.: ejer og byer = langt, vidt (omkring, fra etc.). JMJens.Vend.256. a hå kjo¿v gjemmel (= jeg har kørt gennem) eje å böje, gennem ejer og byer, dvs. langvejs, milevidt. HoulbjergH. Om wo·nsdaw¶èn kam fålk fræ o·l æjÛèr å böjÛèr mæ¶ èn håvèn sa·©èr, dæ sku bru·ès te gi·lt = om onsdagen (før et bryllup) kom folk fra nær og fjern med en hoben sager, der skulle bruges til gildet. NPBjerreg.Ommers.53. Han løvver (= løber) ejder å bøjder om _ anvendes på en person eller et rygte, som er eller kommer viden om. GjerlevH. Han wa kend Ejder aa Bøjder ront = Han var kendt vidt omkring. NørhaldH.
| Ìejer | eje·rar |
| Sidens top | |