Èeje´

ejen·dom

eje·gammel

adj.

[< Èeje´; spredt i SønJy, spor. i Hards og SVJy]

= meget gammel. han bløv ejgammel, inden han fæk forlov (= inden han døde). AlsKal.III.34. fet å ¡mawèrt dè èt ¡æj·gamè¬t ªspeÏ = "fedt og magert", det er et ældgammelt spil. $Als.

Èeje´	ejen·dom
Sidens top