egnÇegne

Se også Çegne (verb.)

Ìegne

verb. _ æj·n/æjn (K 1.3) alm.; Éj·n Vends, Thy. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶èr $Læsø. _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) $Voldby, $Todbjerg, $Give.

[spredt i Nørrejy]

= rigsm. (egne sig til noget). \ (hertil:) egn·som = egnet. i ovnen fyredes med ¡ho©èÛ ¡træ¿ (= hugget træ, pindebrænde), ¡de war ¡miè ¡æjnsåm (= det var bedre egnet, end lyng). *$Tved.

egnÇegne
Sidens top