¢ege´
ege·bjørn| ¢ege´ | ege·bjørn |
subst.
[spredt i Nørrejy]
= rigsm.; brugt til farvning, garvning mv. (jf. bark 1). Kvindfolkenes klæder var farvet i den (dvs. en »lødgryde) ¨ de farvede i visse og egebark og lyngbrum (jf. visse x, Ìbrum 1). Krist.JyA.III.9. (i en bestemt skov) pillede man Egebark (og) Lav, der voksede paa Egetræerne (til hjemmefarvning af uldgarn). HPHansen.S.46. Barktyveri var en grim form for skovtyveri, da den ødelagde træerne ¨ Egebark kunne med god fortjeneste sælges til garverne. RibeAmt.1962.429. (vedr. fiskeri:) ¡je·©iªbarkèt bløw i ælère ti¿ ko¿©t å sa·©èrèn depèt de¡ri = egebarken blev i ældre tid kogt og sagerne (dvs. ruser, sejl mv.) dyppet deri (jf. barke 2). $Hundslund.
| ¢ege´ | ege·bjørn |
| Sidens top | |