ege·bjørn
ege·gab| ege·bjørn | ege·gab |
subst. _ med sideformen eger·bænk.
[< Ìege; spor. i Østjy og SVJy]
= den midterste, tykkeste del af hjulnav, som egerne er fastgjort i; jf. Nellemann&Danielsen.GDH.163. hyw¶lè »kne©·rè i jægèrb浶kèn (= hjulet rokker i egebænken), om et hjul, der er blevet for tørt i sammenføjningen om sommeren. $Voldby. Gaar en ¨ Egerbænk ¨ itu, er Navet ubrugeligt, det kan ikke repareres. SprKult.XIX.63. de gjæ·è ¡lø¿s i ¡je©èªbæµkèn = det (dvs. hjulet) går løs i egerbænken (idet egerne er ved at løsne sig, fx pga. udtørring). $Gosmer.
| ege·bjørn | ege·gab |
| Sidens top | |