efter·øl
efterårs·arbejde| efter·øl | efterårs·arbejde |
subst. _ afvigende 2.sms.led: også ´ªro¿è, ´ªrå¿è (etc., med overtrækning af 1.sms.leds udlydende ´r) spredt i Midtjy´Ø og ØSønJy, spor. i Sydjy´S og VSønJy. _ plur.: u.end. alm.; (spec. i præp.forb. under pkt. 2.3 og 2.5:) ´o·r SVJy; ´å·r $Vodder; ´å·(è) $Rømø. _ afvigende plur. bf.: ´o¿rèn SØJyÌ (hvor bestemthedsendelse ellers ikke anvendes, jf. K 7.1, og ´èn derfor opfattes som afledningsendelse, jf. Ord&Sag.1982.45ff.).
\ Ìogså ´o¿r(è)nè Bjerre.
[syn.: harvest]
1) = rigsm. For Efteraar benyttedes baade Betegnelsen "æ Atteroer" og "æ Høst" (jf. Ìhøst 2.2) ¨ "Æ Høst" er maaske nærmest September´Oktober, medens "æ Atteroer" tager i det mindste November med. Raunkj.VH.52.
2) som styrelse i tidsudtryk.
2.1) i efterår = i det indeværende el. forløbne efterår. hå ¡Ûo nÒj ¡këèr, dæ hå ¡kalèÛ i ¡æ§tèrªo¿r? = har du nogle (egl. stof´neutr.: noget) køer, der har kælvet dette efterår? *HassingH (Thy´S). hans hø¿ slap få tilè åp, få han ru§tèt få stærk mæ¶ èt i a§tèro¿r = hans hø slap for tidligt op, for han ruttede for stærkt med det i efteråret. *SØJy.
2.2) i æ efterår = om efteråret [Hards, Sydjy og SønJy (±SØ, dog inkl. Als og Sundeved´Ø, ± Vadehavsøerne); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
de hwer·mèr mæ æ blå· å æ træ¿èr i æ ¡a§tèrªo¿r = det hvirmer (dvs. mindre stærkt end hvirvler) med bladene af træerne i efteråret. Skautrup.H.I.108. I æ forår kommer æ vildgjæs mæ æ formir¶èsmældmar¶èr, i æ ætterår gær di væk mæ¶ em = om foråret kommer vildgæssene med formiddagsmellemmadderne (dvs. når vildgæssene kommer, begynder man at få formiddagsmellemmad), om efteråret går (dvs. rejser) de væk med dem (dvs. så får man ikke mere formiddagsmellemmad). SønJy´N.
2.3) i efterårene = om efteråret. i æ a§tèro·r = i Efteraarene, dvs. om Efteråret, i Løbet af hvert Efterår. *SVJy. ¡veñ¶èr vi ¡pasèt æ ¡kø¿r ¡lø·s i è ¡æ§tèrªå·r ¡så sku vi jo ha èn knep ¡lim·ªrís ªmæ ªjæm¶ ¡væ ¡aw§tèn = naar vi passede Køerne løse i Efteraarene, saa skulde vi jo have et Knippe »Limeris med hjem hver Aften. *$Vodder.
2.4) hen i æ efterår = hen på efteråret [spor. i Sydjy og SønJy] De gik te hen i e Edderaar, æ hai endnaa aaller kund faat et soi te Marri = det gik til hen på efteråret, jeg havde endnu aldrig kunnet få det sagt (dvs. friet) til Marie. Tønder (SJyMSkr.1943.160).
2.5) om efterår = om efteråret [Thy´N, spredt i øvrige NVJy, i SVJy (±N, ±V) og VSønJy, spor. i Him, SØJy og ØSønJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Mæn kle§t ær ò¬èr så pæ¿n såm åm ætèro¿r = Men Klitten er aldrig så pæn som om Efteråret. Kvolsgaard.F.12. ¡så stakèÛ wi ¡òsè ¡møj¶ ¡ljøµ¶ te è ¡høwèÛèr åm ¡æ§tèr¡o¿r = så stakkkede vi også meget lyng til kreaturerne om efteråret. Thy´M.
2.6) om efteråret / om æ efterår = rigsm. [mht. artikel, jf. K 7.1; Nørrejy (dog kun spor. i Thy´N)] så om ¡ætèro¿rèÛ så sku jo ¡fo¿rèn, di ¡gamèl ¡fo¿r, ¡di sku ¡så ¡sla©tès = så om efteråret, så skulle jo fårene, de gamle får, de skulle så slagtes. $Anholt.
2.7) om efteråren(e) = om efteråret (både det enkelte og det gentagne) [MØJy´S (med Samsø), SØJy (±S), spredt i Ommers, spor. i Him og NDjurs; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hun dø· om ætèro¿rèn = hun døde om efteråret. $Vorning. ¡målªo¿t de ¨ bløw plukèt om ¡ætèªo¿rèn å hæñ tè ¡törèn = malurt blev plukket om efteråret og hængt til tørring. HadsH.
2.8) på efteråret = om efteråret [Hards´V, SVJy´V, SønJy nord for rigsgrænsen (±NØ, ± Als og Vadehavsøerne); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Tidligere slagtede mange kun eet Svin om Aaret; ku di ¡så ¡få¿ æn ¡få¿r ¡å å è ¡æ§tèrªå¿r, ¡så vor èt ¡ves ¡kom¶èn (= kunne de så få et får også om efteråret, så var det vist det hele). $Vodder.
| efter·øl | efterårs·arbejde |
| Sidens top | |