edder·kopedder·nælde

edder·kulde

subst. _ el. (med anden trykfordeling) ¡edder(´)¡kulde (spor. i to ord).

[< Çedder´; spor. i SVJy og SønJy´N]

= stærk, bidende kulde. De æ da· en jæd’r Kuld i Daw, en ka næst’n ingen Stejer bå·r sæ = det er da en bidende kulde i dag; man kan næsten ingen steder holde varmen. SVJy. \ en edderne(s) kulde = d.s. *SVJy. *Maagen.1946.26.

edder·kopedder·nælde
Sidens top