dyvels·hjort

dyvels·ko

dyvels·jæger

subst.

[1.sms.led vel erstatning for odins´; syn.: odins·jæger]

A har hørt Dywlsjægere om aftenen. Det er en jæger, der rejser i luften med hans jagt. *Fjends (Krist.DS.II.105).

dyvels·hjort	dyvels·ko
Sidens top