dytken
dyvels·hjort| dytken | dyvels·hjort |
subst. _ 1.sms.led: (l/Ï K 4.8:) dyw¶èls´ alm. (dog med ´v´ $Voldby); dywèls´ $Vroue, sideform i MØJy´S; diw¶èls´ $Bjerre; dy·vèÏs´ $Rise. _ 2.sms.led: ´dræk alm.; ´drÉk $Lild; spor. også ´drek, *´drik (vel påvirket af subst. drik). _ genus: stof´neutr.
[< nedertysk düwelsdreck (= djævleskidt; pga. stoffets ubehagelige lugt og smag); spredt afhjemlet (dog kun spor. i NVJy); forældet (jf. dog AEsp.VO.)]
= navn på folkeligt lægemiddel, bl.a. anvendt af "kloge mænd" og "kloge koner". De fleste Sygdoms Tilfælde, især hos Voxne, cureredes meest ved de saakaldte "Hexepulvere", der bestode af ¨ Dyvelsdræk, pulveriseret Pandeskal (etc.). Him (JySaml.1Rk.IV.240). "Dyvelsdræk", en stærkt lugtende gummiharpiks, ansås for et virksomt middel til at forebygge kvægsyge (etc.); ofte blev den lagt ind i et lille boret hul i båsens halepæl. HVGregersen.Bjolderup.396. Dyvelsdræk ¨ brugtes at gnide Hestenes Tænder, Læber og Næsebor, før man skulde ud at køre med dem. Det var Værn imod Smitte og Hekse, som man skulde møde paa Turen. MØJy (AarbAarh.1937.124). Man gav Køerne Dyvelsdræk for at få dem "Owsen" (= parringslystne). Hards (HPHansen.Opt.). _ (spøgende:) man kunne sige om stærk kaffe: ¡de¶ è ¡lisè ¡stræµ· å ¡ta som ¡diw¶èlsªdræk (= det er ligeså strengt at få ned som dyvelsdræk). $Bjerre.
| dytken | dyvels·hjort |
| Sidens top | |