dyppe·hul
dyppelse·brikke| dyppe·hul | dyppelse·brikke |
subst. _ (l/Ï K 4.8; længde´, stød og accentforhold K 1.4; samme vokal som »dyppe:) de§pèls, dø§pèls Vestjy; depèls, døpèls alm. i Østjy; dæpèls spor. i MØJy; også *dippels spredt i Nørrejy; døpeÏs/ÁdøpèÏs alm. i Sønderjy; dypèls Angel. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm. (spredt vsa. stof´neutr.); fem./fk. (K 7.2) spor. i Nord- og Østjy. _ afvigende bf.: depelst Vends.
1) = sovs; især (mælke)sovs opbagt fra smeltet fedt i stegepande; stedvis ofte det eneste, man fik til kartoflerne [alm. (dog kun spor. syd for rigsgrænsen); syn.: duelse, dyp 2] Til Middag, Uien (jf. unden x), spises ¨ Kartofler eller Brød og Fisk med "Dippels", en Art Velling med Salt og Løg. Vends (JySaml.1Rk.III.81). (retten »klumpedue) serveredes med en dyppelse bestående af fedt med små røgede flæsketerninger, iblandet sirup. SJyMSkr.1971.473. Bræj Smør (smeltet Smør) var bedre som Deppels end selv en god Mihldeppels (= meldyppelse). Skyum.M.53. ¡flæsk ¡fæk wi ¡itj, wi fæk ka¡tÒflèr å ¡de§pèls = flæsk fik vi ikke, vi fik kartofler og dyppelse. Thy. æ de§pèls kam iñ¶ o æ bu¶èr i æ pañ· å dæ·r de§pèr vi ¡hwæ·ªjæn¶ = dyppelsen kom ind på bordet i panden, og dér dyppede vi allesammen. Skautrup.H.I.173. (hun er en god madmor,) hon lawer ¨ no got Deppels = hun laver noget godt dyppelse. Thise.LS.II.97. (talemåde:) Det er it for e fisk, men for e døppels (= det er ikke for fisken, men for dyppelsen). Siges om den, der frier til en pige for hendes penges skyld. AlsKal.VIII.69.
2) = mælk, smeltet smør mv., som man dyppede grød i under spisning [spor. i Nørrejy] de§pels er mælk eller øl anrettet i en skål ved siden af det fælles grødfad, tillige det smeltede smör eller siruppen i grødfadets smörhul. Hards.
| dyppe·hul | dyppelse·brikke |
| Sidens top | |