dynge·visdyng·våd

dyngle

verb. _ bøjning: døµèl døµ·lèr døµ·lèt døµ·lèt $Hostrup.

[jf. nedertysk dömeln; spor. i SønJy]

= være uvirksom; drive omkring. Di gæ¶è å døµ·lèr e he·l Daw¶, di gör í Stúnds Gaw¶n = de (dvs. de store drenge, der ikke kommer i tjenesteplads) går og driver hele dagen, de gør ikke (en) times gavn. HostrupD.II.1.105. dyngle en a = drive den af. *RiseH (ØSønJy).

dynge·visdyng·våd
Sidens top