dynd·æder
Çdyne´| dynd·æder | Çdyne´ |
Se også Çdyne´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort 1, jf. også K 1.9, K 2.0; desuden *djæ·n, *djænn Anholt. _ som 1.sms.led: se Çdyne´. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: også (ældre) dy÷n Vends (jf. DF.XXXII.39). _ plur.: »kort 2, jf. også K 1.9, K 6.2; desuden *din’er Mols; overalt også (yngre, rigsmålspåvirket) dy·nèr (hyppigst i Nord- og Vestjy).
1) = rigsm. (dog også om under·dyne = sengeunderlag, "madras"). Dyner og Puder var (ved overgangen til 1700´t.) lavet af uldent Tøj (vist især Overdynerne), af linned Tøj (de fleste Underdyner), af Vadmel, af Hampetøj (etc.). ØH.1951.92. Til Sengetøj regnes ¨ Underdyne (og) Overdyne, hvilken sidste i ældre Tid fyldtes med Fjer og derfor kaldtes en Fjerdyne. Als. å så blöw èn sat ¡åp i dæñ Ájen· Áæ·ñ åw è ¡tråw å dèr blöw låj èn Ádesduch å èn Ády·n öwè = og så blev den (dvs. dejen) sat op i den ene ende af (bage)truget (til hævning) og der blev lagt en borddug og en dyne over. Als. Åm ¡få·ªo¿rè ¨ sku ¡gåµ·ªklæ¿rè heµès ¡uw¶ ¨ å ¡loftès, å ¡dynèr å ¡puÛèr sku le©ès ¡uw¶ i ¡go¿rèn ¡får å blyw ¡su·lt = om foråret skulle gangklæderne hænges ud og luftes, og dyner og puder skulle lægges ud i gården for at blive solet. $Haverslev. _ (overført:) Gode tegn for årets høst regnedes det at være, når januar og februar bragte frost og sne, særlig det sidste: de ær en gu¶è dy·n får æ row (= det er en god dyne for rugen). $Vroue. (råd:) Rowend ska træskes po en djænn, ¨ men big¶ed po hoor stjænn = rugen skal tærskes på en dyne (dvs. på blødt underlag, af strøet halm), men byggen på hårde sten (vist: på logulvet). Krist.Anholt.112. _ (talemåder, med varianter:) dæ·r lo· vi dæñ¶ næt uÛèn dy·n (= der lå vi den nat uden dyne), dvs. kom galt afsted. Vestjy (F.II.417). hans muçj¶ e så l嵶, de mæ ku snær i å mæ æn dyj·n = hans mund er så lang, at man kunne snære (= snøre) den af med en dyne, siges om den surmulende. $Hellum (jf. AEsp.VO.). \ faste forb.: af dynen og i halmen = fra asken og i ilden [spredt i Midtjy´N og ´Ø, spor. i SØJy og ØSønJy] Haar De nowtid hør, te han haar hjulpen mæ uden aa æ Dyn’ og i æ Halm = har De nogensinde hørt, at han har hjulpet mig, undtagen fra det bedre til det dårligere. Aakj.LH.84. _ Vorherre/englene/Mor Hulda ryster dyner = det sner [spredt afhjemlet (hyppigst i Østjy); syn.: Ìblår 1 (i forb. konerne ryster blår; se flere paralleller i Ord&Sag.1987.30)]
2) = skybanke [spredt afhjemlet (hyppigst i Midtjy og Vends´S)] det hænger Dyner sammen = det trækker op i horisonten. Ommers.
| dynd·æder | Çdyne´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}