dynd·skvatdynd·trækker

dynd·stok

subst.

[< Ìdynd 1; spor. i ældre kilder fra Als]

En af de tre Hyrder gik om Aftenen hen til Nr. 1 af de Gaarde, som den følgende Dag skulde stille Vogtere, afleverede sin Dyndstok eller Bomærkestok ¨ og sagde: "ä skul sejj, te do skal var Dønd morn ¨" (= jeg skulle sige, at du skal "vare dynd" i morgen, dvs. vogte kreaturerne, så de ikke går "i dynde", jf. Ìdynd 1 slutn.). Ussing.Als.31. HAlsinger. (JyTid. 2/12 1956).

dynd·skvatdynd·trækker
Sidens top