![]() | ![]() |
Se også Çdynd´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort, jf. også K 1.1; (desuden yngre, rigsmålspåvirket:) døj¶ Vends; døñ¶ Han, NVJy, MVJy; døñ¶/døçj¶/døn¶ (K 4.4) Him, MØJy, Djurs (dog deñ¶ Djurs´S og NSamsø). _ som 1.sms.led: se Çdynd´. _ genus: stof´neutr. _ afvigende bf.: også døñ¶tj Vends. _ ældre kasusform dynde (jf. betydning 1): døñ·, dyñ· (med samme vokal som grundformen) Sydjy, størstedelen af Sønderjy; Ádø·ñ TonalOmr (K 1.9).
1) = rigsm. [Syd- og Sønderjy, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: Ìdy 1]
![]() | ![]() |
æ dø¿ñ å æ hi·rdræµ¶s be¿n æ så fåbòr·knèt te di sna¿r it kañ få et a¿ = mudderet på hyrdedrengens ben er så indtørret, at man snart ikke kan få det af. $Agerskov. Vi ka ¡í ¡kø·è ¡hæ·è, de èr e ¡ba·è ¡Dø¶nd = Vi kan ikke køre her, det er det rene Morads (for blødt). HostrupD.II.1.107. \ gå/komme/køre/synke/sidde i dynd(e) = synke ned hhv. sidde fast i dynd, så man ikke kan komme fri ved egen hjælp (især anvendt om køer og heste) [spredt i Sønderjy, spor. i Sydjy; syn.: Ìbløde 1] Efter Vitusdag (dvs. 15. juni) var det tilstrækkeligt naar en Vogter gik en Rundgang (på mose´ og engstrækningerne) om Morgenen, og en anden om Aftenen; paa den Tid af Aaret var der ikke stor Fare for, at Kvæget skulde gaa i Dynd. Ussing.Als.31. Hvis Bunden (i mosen) var alt for blød, bandt man Sække om Benene på Hestene, (ellers) så kö di i ¡dø·ñ (= så kører de i dynde). $Bov. (talemåde:) Det er beder at gå en Mil end at sidde en Måned i Dynd. Kok.Ordspr.125.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (spec.) = opgravet tørvemasse [spredt i Syd- og Sønderjy] Mikkel havde den Bestilling at køre Dyndet fra Graven hen til Pigen, der strøg (= formede) Tørvene. Ussing.Erritsø.110. di hæ ¡gåt ªåw å kom ¡mæ ¡ruñt i æ ¡dø·ñ (= de har godt af at komme med rundt i dyndet), om unge heste, der var ustyrlige, men blev kørt trætte ved at trampe rundt i tørvene, som skulle æltes. Alsingerg.
3) at trække i dynd = navn på tavleleg (beskrevet i F.I.96). *Him (F.). *Blich.VII.74.
![]() | ![]() |
Sidens top |