dygger
dy·høne| dygger | dy·høne |
adj. _ udtale »kort (med note), jf. også K 1.9; desuden (ældre) dørti, *dørte Nordjy (inden for linjen A_A). _ genus: neutr. _ plur.: u.end.
\ Ìtonal acc.2 dog kun optegnet på Sundeved og Als samt i $Bov.
A. som adj.
1) = god, duelig, egnet (mest om person, stedvis også om dyr) [spredt afhjemlet (fortrinsvis i Nord- og Østjy); syn.: duelig, Çgod 1, Çgæv 1.1] naar en eller anden Forlovelse rygtedes, (spurgte man): "Æ hun døgtig i Lier" (= er hun dygtig i ler, dvs. til pottemagerarbejde). AarbThisted.1920.168. mæn ¡hæjstèn i sæ ¡sjæl¶ ¨ ka wæ ¡möj¶ ¡dø©ti a¡li·ªwal = men hesten i sig selv ¨ kan være meget dygtig alligevel (selvom den er »krybbebider). $Storvorde. en Ádøghte ¡mø· = lille kvik pige. AlsOrdsaml. _ (også, ironisk:) I e Kiev æ honn semøj bannset døgti (= i kæben er hun så meget bandsat dygtig), kan siges om én der roser sig selv, men ¨ ogsaa om en "Knævvertokki" (= et sludrehoved). Ommers´V. Han er en dygtig Karl; han kan æde for to og staa i Vejen for tre. KThuborg.Harboøre.308. \ dygtig med/i/til ens hænder = fingerfærdig, håndsnild [spredt i Østjy, spor. i Sønderjy] ABerntsen.FA.52.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = rask (efter sygdom). hañ hò wa dø©·ti i viñ·tè (= han har været dygtig i vinter), dvs. rask (modsat syg). *MØJy´S. *Mols.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = "ordentlig", stor; meget/mange [1693: døchtig ØSønJy (Vider.III.578); spredt afhjemlet (tættest i Sønderjy); fortrinsvis i ældre kilder] Saa klint A hinner aasse en døgti Knevvelsbaart øwer hinne Mund = så klistrede jeg hende også en stor knebelsbart over munden (til maskering). Blich.EB.40. En dygtig Mikkel (= et stort klummerhoved) er et Spottenavn om en Uduelig. Hards (LEft.1804.766). i dæn ti· te æ kvårnhøst vå, så fek di væ daw døchtè ka·ch ¨ mæ gåt smö å· = i den tid kornhøsten var, så fik de (dvs. høstfolkene) meget kage (dvs. sigtebrød) med rigeligt smør på. SønJy. ha· im få·µèn ¡døchtè ¡tøfèlkè = har I (jf. im) fået (høstet) mange kartofler? $Fjolde. \ (spec.:) dygtigt med = meget, mange [spor. i NV´ og NØJy] dæ kam ¡dø©ti© mæ si¡kòr¶i ¡í = der kom godt med cikorie i (kaffen). Thy. å han ku gæ·n gi dø©ti mæ dramèr te ma¶Ûèn = og han (dvs. husbond) kunne godt give mange drammer til maden (ved nytårsgildet). NPBjerreg.Ommers.4.
B. som adv.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = meget, "ordentlig", "godt", "så det forslår" (som bestemmelse til adj., verb. etc.) [spredt i Sønderjy, SØJy og MØJy, spor. i øvrige Jyll; fortrinsvis i ældre kilder] Mads Peter wa siel nærmest e bette Puller ¨ men døgti galsentj = Mads Peter var selv nærmest et lille »puller, men meget hidsig. Thise.SP.4. de· ¡døchtè sva·t ¡gå·èñ mæ æ ¡mañtèÏ ªå· = det er meget svært gående (dvs. er meget svært at foretage sig) med kåben på. $Bov. di bejøñtj å pemp, å de døgti = de begyndte at drikke (brændevin), og det så det forslog noget. Grønb.Opt.186. Forhen haad vi jo døgte kund mandariret wos = førhen havde vi jo ganske udmærket kunnet klare os (jf. mante¡rere). JJacobsen.T.III.8. hañ ªgå ham ¡døchtè ¡nåwè å e Ána·k = han gav ham dygtig (dvs. ordentlig) nogle over Nakken. $Bov. \ (også) = lidt for, lovlig [spredt i ØSønJy] E Sko æ døchtè sto·r = Skoene er noget for store. $Hostrup. han fæk drukken døgte møj (= han fik drukket vel meget), mere end han kunde tåle. GramH.
5) = sagtens, let (knyttet til verb. kunne) [spredt i ældre kilder fra Sønderjy] RibeH (HJHansen.1824). Kan jeg gå den Vej? _ Ja, de ka han døgte (= ja, det kan De sagtens). _ Kan du se Grøften (for Mørke)? _ Ja døgte (godt!). Hagerup.Angel.18. Hun ka dø©tè får¡ha sæ mæ di sto·r = hun kan sagtens forhave sig med de store (dvs. begå sig mellem de fine). $Agerskov. de ku ja ¡døchtè bliw ¡súè = det (dvs. det hjemmebryggede øl) kunde jo meget let blive surt. $Vodder.
| dygger | dy·høne |
| Sidens top | |
}){kind=link}