dye
dyffel| dye | dyffel |
adj. _ med sideformen dyeret. _ dy·è(rè) Vends; døjè NØJy, Fjends, MØJy (vsa. döjè, sj. døjèrè).
[1686: dyet Jord (AarbAarh.1927.174); < Ìdy 1; spredt i MØJy, spor. i øvrige Midtjy og i Østjy´N]
= dyndet; mudret (til). wòn¶tj smager dyere = vandet smager dyndet. AEsp.VO. mi bowsè æ noj döjèrè = mine bukser er noget tilmudrede. MØJy.
| dye | dyffel |
| Sidens top | |