dyb·garndybne

dyble

verb. _ (l/Ï K 4.8:) dyvèÏ _ ptc.: dyvèlt ØSønJy´S; *dyvlet RibeAmt.1984.70.

[< dybel, jf. Mensing.Wb. düweln (i artiklen Düwel 1); spor. afhjemlet; fagsprog]

= sammenføje trægenstande vha. dybler. \ (spec., som navn på leg:) dyble hjul [spor. i Midtjy´N] SprKult.II.46. \ (hertil:) dybling·jern. nogle særlige jernstykker til at samle fælgene med, og dem kaldte man almindeligvis "døvling´jern". *VSønJy.

dyb·garndybne
Sidens top