Jysk Ordbog - dustning

dustning

subst. _ dustneµ

[muligvis beslægtet med dust 1 (evt. ved sammenblanding med tusning x); kun i anførte nabosogne i MVJy]

= mørkning. *HaderupSg (Hards; HPHansen.Opt.). Den syge kunde han (dvs. lægen) ikke få Øje på, "de wa li· i æ Dustniµ", og han sagde derfor, at de måtte skaffe Lys. *ResenSg (Fjends; HPHansen.Opt.).

dust	Ìdut
Sidens top