durre·rod
Ìdus| durre·rod | Ìdus |
verb. _ skrevet *durri _ præt.: durrit
[muligvis < rigsmål durre; kun anførte steder i MØJy]
= durre(?). Vinnen begøndt no aa durri, Snejen slow mo Vinneren = vinden begyndte nu at durrie, sneen slog mod vinduerne. PJæger.K.23. De wa lihg, te de durrit hæn øwe Bakkeren = det var lige så det durrede hen over bakkerne (efter skud med løs krudt). PJæger.S.43.
| durre·rod | Ìdus |
| Sidens top | |