durk·løber
durre·rod| durk·løber | durre·rod |
subst., adv. _ med sideformen durken·march. _ afvigende udtale: dor·chènmas SønJy.
1) (som subst., spøgende) = diarré [< tysk durch(en)marsch; spor. i SønJy´M og ´S; syn.: durk·løb, dør·gang]
2) (som adv.:) gå durkmarch (igennem) = gå lige igennem, gå uden afbrydelse [formentlig < rigsmål (militærsprog); spor. i Midtjy, Sydjy og Sønderjy´N] "dòrtmas", dvs. fremad eller gjennem alting uden at agte Hindringer. "Han gik dòrtmas ijæm¶el". MØJy´S. Dialektstudier.V.91.
| durk·løber | durre·rod |
| Sidens top | |