dup·oddet
dup·ske| dup·oddet | dup·ske |
adj. _ med sideformen duppig (Hards, SVJy). _ (´et K 6.1:) dopè/do§pè/Ádopè (jf. K 1.4) alm.; også doßè Vends; do§pè Hards, SVJy.
[< Èdup]
1) = stump; med afbrækket spids [Nordjy (± NVJy og Him´NV), Midtjy, Sydjy (±SV), ØSønJy´N, spredt i øvrige ØSønJy (nord for rigsgrænsen), spor. i SVJy og VSønJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Nò¿l æ så doppæ i Æ·j = Naalen er saa duppet i Enden, Spidsen er brudt af. Vends. begge Træskonæser var slidt duppe og havde smaa Revner. AlbDam.JS.147. dæñ ¡skrywè it ¡gåt dæñ æ så Ádopè = den skriver ikke godt, den er så duppet (om Blyant). $Bov.
2) = forholdsvis lille, men buttet; kraftig af vækst; undersætsig (om dyr og mennesker) [spredt i Vends og Han, spor. i Him´NV og Ommers; fortrinsvis i kilder før 1900] Dobbet (el.) Dubbet ¨ bruges om en Hest, som er velskabt, føer af Lemmer, men liden. Vends (Rømer.1809). dejsmetten er i bette doppe fåw¶l = digesmutten er en lille buttet fugl. AEsp.VO. Him (Becher.ca.1815). Daabet = tyk og kort; dog saaledes, at det ei vanzierer; men snarere gjør den, det siges om, skjønnere: f. E. en daabet Hest dvs. en Hest, som er velskabt og tillige i god Stand. Ommers (OBork.1814). \ (hertil formentlig, i digt fra 1731:) Han (dvs. et kreatur) dubbred er i Krop og stacked under Knæe. ØHanH (AarbVends.1956.137).
| dup·oddet | dup·ske |
| Sidens top | |