dunsle

dunste

dunst

subst. _ donst alm.; dunst $Læsø; don¶st $Voldby. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2); don·stè $Voldby.

 Næste betydning

1) = rigsm. (stank, dårlig luft). Dær ær i slem Donst herej·, Låmpæn hò wesnåk u·st = der er en slem dunst herinde, lampen har vistnok oset. Vends. Det pulsede, så man kunde hænge en svensk harve op i æ dunst. Hards (Sgr.VIII.139).

 Forrige betydning

2) = tåge [< nedertysk dunst; spor. i ØSønJy] ¡löjtè¡miñ _ så vit a ¡ve· så· de ¡donst dæ sti©è ¡op fra ¡law· ¡stæj· = lygtemænd _ så vidt jeg ved er det tåge, der stiger op fra lave steder. $Øsby. \ (hertil el. til betydning 1:) han ræjst dæhæn å e blå donst (= han rejste derhen på den blå dunst), dvs. på lykke og fromme. *Sundeved.

dunsle	dunste
Sidens top