duns·bjælkerÇdunse

Se også Çdunse (verb.), Èdunse (verb.)

Ìdunse

verb. _ skrevet *duns, *dons _ præs.: ´èr _ præt.: ´t

[muligvis ved sammenblanding med dumse; spor. i Hards´N og Sall]

= sove let, blunde. Søren var falden hen og dunsede lidt i Halvslummer. AarbSkive.1927.121. \ dunse ¡hen = besvime [spor. i Hards]

duns·bjælkerÇdunse
Sidens top