duns·bjælker
Çdunse| duns·bjælker | Çdunse |
Se også Çdunse (verb.), Èdunse (verb.)
verb. _ skrevet *duns, *dons _ præs.: ´èr _ præt.: ´t
[muligvis ved sammenblanding med dumse; spor. i Hards´N og Sall]
= sove let, blunde. Søren var falden hen og dunsede lidt i Halvslummer. AarbSkive.1927.121. \ dunse ¡hen = besvime [spor. i Hards]
| duns·bjælker | Çdunse |
| Sidens top | |