dunkle
dunnervols·pude| dunkle | dunnervols·pude |
subst. _ med sideformerne dunvol, dunnivol, dunnel, dunner. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.8, K 6.2. _ genus: (formerne på ´vol) mask./fk. (K 7.2); (øvrige former) fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; ´ªwo϶è Samsø.
\ Ìspor. også don¶èr, don¶iwòl, duw¶nèl; Çspor. også ¡donèrªwol; Èspor. også ´ªwål; også ´wòl¶ SSamsø.
= (planten) dunhammer; jf. JLange.ODP.II.753 [Vends (±SØ), NØJy, Djurs (± Anholt), MØJy (med tilgrænsende egne i Fjends), Bjerre (med tilgrænsende egne i SØJy´NØ); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
OBork.1814 (skrevet Duunvol). "I avlede dog godt Byg derude." ¨ "Ja! der var Avs (= aks) som Dunler". Vends (PChristens.SS.80f.). Dunvoller blev også brugt både til puder, underdyner, ja, endog overdyner, og mange bruger dem endnu hver nat. Djurs (Krist.JyA.T.III.54). Der var stukket en brændende Spaan el. lign. i det første Brød, der skulde i Ovnen, for at lyse op i Ovnen. Bedst var det med en "Donnervol". MØJy. Så havde vi også dunnervoller at se ved. Dem omsvøbte vi med linnedklude, som var oversmurte med tælle (dvs. talg), og når vi nu stak ild i den øverste ende, kunde de stå og lyse som »pråser. MØJy (Krist.JyA.T.III.22). \ (også, vel spøgende) = gevær. *PJæger.Y.77.
| dunkle | dunnervols·pude |
| Sidens top | |
}){kind=link}