dum·sak
dumsen| dum·sak | dumsen |
verb. _ doms/dom·s (K 1.7). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; domsèt $Vorning, Hards´S, SVJy.
[beslægtet med dumle, dumske]
1) = sove let, blunde; slumre hen [MVJy (med tilgrænsende dele af Ommers og MØJy, men kun spredt i Hards´SØ), spredt i NVJy, Him´V og SVJy, spor. i øvrige Øst- og Sydjy; se kort; syn.: dumle 2, dumske]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Windelin.1807. nu haaj han saat sæ ved æ Husend’ for aa dums’ en jenle Ywblik = nu havde han (dvs. Abraham) sat sig ved husenden for at blunde et øjeblik. Aakj.GJB.7. æ trower pinnede, æ liig hår domset = jeg tror pinedød, jeg lige har "været væk". Efterslæt.69. han såw¶ snå¿r e§t, han ba·rè dom·st let i¡mæl·stå·n = han sov næsten ikke, han bare blundede lidt imellemstunder (dvs. nu og da). Hards. (det kunne ske) hun vaagnede lidt efter lidt om Natten til et Mørke og en Stilhed, der fik hende til at dumse hen igen. SElkjær.NT.37.
2) = gå langsomt, sløvt; "drysse" [spredt i Vends, Him og Hards, spor. i Han, Thy og Sydjy´N] Per lod Øgene domse af Sted, Rebtømmen hang i Bue over Hammelværket. Skjoldb.RF.IV.179. Gik en og smaasov, kunde man sige: horn æ et, du gor o dom·ser ¨ _ du fålder ves hi¶el i Staw· = hvordan er det du går og dumser, du falder vist helt i staver. HPHansen.GD.III.149.
| dum·sak | dumsen |
| Sidens top | |