![]() | ![]() |
verb. _ do÷mp/domp/dom§p/Á dom(·)p (K 1.5, K 1.6). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = rigsm. (falde tungt; dumpe ved eksamen) [Nørrejy, spor. i Sønderjy] Tetjæri dompe ni¶r frå Tage = tækkeren faldt ned fra taget. Vends. han dompèÛ ¡í, da han ¡gik po è ¡ís = han faldt i, da han gik på isen. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gå tungt; også om den dumpe lyd fra tunge skridt [spor. i Midtjy] han kam dom§pèn øwèr æ ¡gåsªplas = han kom dumpende over gårdspladsen. $Vroue. å kom dompen mæ Da¶ren ind i Hu¶set = at komme dumpende med døren ind i huset (dvs. komme hovedkulds og støjende). MØJy. "han domper", dvs. gjør dundrende Støj under Gangen. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
3) dumpe ¡ind, komme ¡dumpende = aflægge besøg ved tilfældig/pludselig indskydelse [spor. i Midt og Sydjy] a dompè iñ¶ te la·sès i¡ja·s = jeg dumpede ind til Larses i aftes. $Vroue. han tøt, te de vaar da saa sær saaddan o kom dompend li udden vier = han syntes, at det var da så sært sådan at komme dumpende lige uden videre. JCChrist.K.III.14.
4) = slumpe til, komme til at gøre (noget) uovervejet. a dompè te¶ å by· o è hæjst = jeg dumpede til at byde på hesten. *$Vroue.
![]() | ![]() |
Sidens top |