dum·lærke
dumme·hus| dum·lærke | dumme·hus |
subst. _ dom· SVJy; då·m/Ádå·m (K 1.9) SønJy; også *doom, *dohm ØSønJy´N.
[< dum 2; spredt i Sydjy´S og SønJy (± Als), spor. i øvrige Sydjy og Midtjy]
= (døv)stum person. den døvstumme i sa·l (= landsbyen Sahl) kaldtes stadig (dvs. i 1954) dummen. MØJy. han ¡ser¶è som èn ¡då·m = Han sidder som en døvstum. $Vodder.
| dum·lærke | dumme·hus |
| Sidens top | |