dulmet
dulre·trav| dulmet | dulre·trav |
verb. _ (l/¬ K 4.6:) dulèr alm.; *doldre Vends (Melsen.1811). _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.3, K 6.2, K 6.1).
[syn.: dalre, tulre]
1) = gå langsomt med små (usikre) skridt; løbe el. køre i luntetrav; oftest i forb. som gå/køre og dulre, dulre ¡om/om¡kring/¡rundt, dulre¡af [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Sydjy og SønJy´N] Baant gor aa duller omkring i Stoven = barnet går og dulrer omkring i stuen. Lars.Ordb.40. Han kund gaa æ daw ud og dulle alisid med mæ, saa bette han war = han kunne gå og trisse dagen lang sammen med mig, så lille han var. Aakj.BE.24. no ska do e§t kyr å du¬èr mæn læ æ hæj·st stræk úr = nu skal du ikke køre og dulre, men lade hestene strække ud. $Vroue. Togget bløw jo ve aa dulle a Sted, men a trowe skut, de renn stærkere, end a ku ha fulle mæ et nærensti a hai løbben i mihn Huesfeje = toget blev jo ved at dulre af sted, men jeg tror sgu ikke, det kørte hurtigere, end jeg kunne have fulgt med det, hvis jeg havde løbet i mine »hosefødder. MØJy (JyUgeblad.I.1.26). _ (spec., om hurtigt løb med små trin:) Blich.XXIV.185. \ (også) = daske rundt, være uvirksom [spor. i samme områder] Der er ingenting saa kisom (= kedeligt), Mads, som aa go aa dulle aa ingenting bestell. SkiveU. 17/4 1914. Vi dulleret saa omkring i Bøjen, men ¨ hai stue Beswær mæ aa fo Kvonneren slæhbt mæ, faade di vil sto aa glow ind i oll di Botikke, vi kam om ve! = vi dulrede så omkring i byen, men havde stort besvær med at få konerne slæbt med, fordi de ville stå og glo ind i alle de butikker, vi kom forbi. MØJy (JyUgeblad.II.303). \ (vbs.:) komme til dulren = give sig på vej, tage af sted [spor. i ovennævnte områder] læ wos så kom te du¬èrèn te kjær§k = lad os så komme af sted til kirke. $Vroue. han faar Vognen op igjen og kom atter til Dulren, men den vælter strax igjen. Hards (Krist.JyF.III.222).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = småsysle, arbejde uden fremgang [spor. i Nørrejy]
3) = være udsvævende, gå og svire [spor. i SVJy]
| dulmet | dulre·trav |
| Sidens top | |