dukse
duleme| dukse | duleme |
subst. _ med sideformen dulder.
[af uvis opr., jf. ØMO. dol II; kun 2 kilder i ØSønJy, desuden $Agger ( F.); syn.: Èbos]
= fejlslag (i keglespil). han slog Duller. *GramH. \ (hertil:) duldre = slå ved siden af (i keglespil). *GramH.
| dukse | duleme |
| Sidens top | |