duk·nakket
dukse| duk·nakket | dukse |
subst., interj. _ *dows, *dågs
[muligvis beslægtet med dukse 2 og ØMO. dukse (= magte, give klø); spor. i GjerlevH (Ommers), desuden Randers (F.IV.102)]
= fangeren i en fangeleg; navn på legen; fangerens udråb (når han har fanget en af deltagerne i legen). I legen "tage dous" udvalgtes en til at være fanger = "dous"; det blev bestemt, hvorfra og hvortil man skulde løbe, og hvor langt man måtte løbe til siderne. Kan fangeren nå én, giver han den (= vedkommende) et slag på skulderen og siger "dous". KastbjergSg.
| duk·nakket | dukse |
| Sidens top | |