dukkelse·barn
duk·nakket| dukkelse·barn | duk·nakket |
subst. _ med sideformerne dykkert, dukker. _ dokèrt alm.; dukèrt Djurs, MØJy (hos PJæger. dog alm. skrevet Dykkert), SØJy; dukèt, dukè Als; døkèrt $Darum, ØSønJy´N og ´M; dø§kèrt, du§kèrt SVJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. $Tved. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Çdukke 2 hhv. dykke 1; spredt afhjemlet (undt. i Sønderjy´V og ´S)]
= rigsm. Falder en i Vandet, siger man: Han fik en rigte Dykkert. Ligeledes, naar man har faaet en Skylregn over sig. ØSønJy. (overført:) han fæk en slæmè dokèrt ve æ bro¿rs fa¡lit = han fik et slemt økonomisk tab ved broderens fallit. $Vroue.
| dukkelse·barn | duk·nakket |
| Sidens top | |