dugget

dug·orm

dugning

subst.

[< Ìdug]

Dovning = den Tid da Duggen falder førend Dag eller siden, Ex. at meie i Dovningen = at meie (dvs. høste korn), medens Duggen falder; (også) = en lille Regn, der kun bløder som en Morgendug. *SSamsø (Hansteen.ca.1825).

dugget	dug·orm
Sidens top