duerik
due·stol| duerik | due·stol |
subst.
[< Ìdue; spredt i Vends, spor. på Mors og i Østjy´M]
= sorg over bortfløjne (eller døde) duer; kun i faste forb. og talemåder. Schade.138. Feilb.II.154. haj tjikker så hÒ¶wt; haj hòr wes duwsår¶re (= han ser så højt; han har vist duesorg) siger man ironisk om den storsnudede. AEsp.VO. Duwsårre å Kærrestsårre di æ tow slæm Ting = duesorg og kærestesorg er to slemme ting. SSams. Arrmbowstø¶r, duursår¶e å kjærrestsår¶e de go te hjååtet = albuestød, duesorg og kærestesorg går til hjertet. MØJy (Sgr.II.59).
| duerik | due·stol |
| Sidens top | |