due·gab
due·hul| due·gab | due·hul |
subst.
[< Ìdue]
= vifteformet samling på træstykke, sammenbladning af form som en dues hale. Enderne af Hanebjælkerne, "æ Handbo’nd", var bladet ind i Spænderne med en vifteformet Sammenbladning, en Duehale, der var fæstet med en Trænagle. *AarbThisted.1962.18f. Nogle Hjulere samlede Fælgene med en saakaldt "Duehale". *AarbHards.1914.58. \ (hertil også:) Dow·hå·l på Svingplove, hvor æ Forkåst (jf. Ìfor·kast) hænges og Trækket foregår. *Hards´N (HPHansen.Opt.).
| due·gab | due·hul |
| Sidens top | |