drumsi
drumsker| drumsi | drumsker |
verb. _ drom·sk alm.; dromsk Vends. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.1, K 6.2).
[< Ìdrumse; spredt i Vends, spor. i Han og Thy samt på Fanø]
= være dvask; drive, hænge (uden at bestille noget); døse. Kommer man for tidligt op efter sygdom, kommer man til at sidde og dromsk alt for meget bagefter. AEsp.VO. hun ligger og drumsker = döser. Han.
| drumsi | drumsker |
| Sidens top | |