drumme
drumpert| drumme | drumpert |
subst. _ drom¶èl _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[< drumle; spor. i Midt- og Sydjy, desuden $Læsø]
= lad, sendrægtig person. A vil alder hat ham, had a væst, han va saaen et drommel = jeg ville aldrig have haft ham (i min tjeneste), hvis jeg havde vidst, han var sådan et smølehoved. MØJy.
| drumme | drumpert |
| Sidens top | |