drint´drant

drintle

drinte

verb. _ *drindt SVJy. _ præs.: *drenter SØJy.

[af uvis opr.; spor. i Sydjy]

= gå langsomt. han kåem drinten o dranten = han kom dryssende (jf. Èdrante 1). SVJy. \ (hertil, muligvis ved trykfejl:) drimte = d.s. (gåde:) to viser Vej, én drimter (= gaar smaat) bag efter. Krist.DF.74.

drint´drant	drintle
Sidens top