drikke·baldrikkelse·vare

drikkelse

subst. _ (l/Ï K 4.8:) drekèls/dre§kèls (K 1.4) alm.; drÉkèls Vends; drækèls/dræ§kèls Han, Læsø, spor. i Midtjy og SVJy (begge steder især yngre); ÁdrekèÏs $Bov. _ genus: stof´neutr. _ afvigende bf.: drÉkèlst Vends.

[Nørrejy, spor. i SønJy]

= rigsm. (også om stærke drikkevarer). ªwÉl i ¡ha´n¶Òj ¡dre§kèls = vil I have noget at drikke? $Torsted. wi bløw bøj¶n båÛè i·Ûèls å dre§kèls = vi blev budt (på) både mad og drikke. $Erslev. Marri trimmelt om ¨ faa no ka hun et godt taal Drikkels = Marie gik omkuld, for nu kan hun ikke godt tåle brændevin. Ommers (And.GildeÌ.15). han håd fot fo møj¶ Drek¶kels = han havde fået for meget at drikke (på et marked). HJens.HDF.54. \ fin drikkelse = vin, konjak mv. *AEsp.VO.

drikke·baldrikkelse·vare
Sidens top