Çdribe
driftig| Çdribe | driftig |
subst. _ dröwt alm.; drÒwt Vends, NVJy; drewt $NSamsø, $Tved, SØJy (vsa. dræwt, dröwt); også drøwt Midtjy; også dræwt Sønderjy; drawt Åbenrå. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: (genitiv) ´èns (jf. betydning 5, forb. driftens tid) spredt i NVJyÌ. _ plur.: ´er (K 6.2)Ç Nord- og Midtjy, spor. i Sydjy og SønJy; u.end. (men med tilkomst af vestjysk stød iflg. K 1.6) spor. i MVJy, Sydjy og SønJy.
\ Ìformentlig ved indlån fra Vends; Çvedr. tilkomst af vestjysk stød og acc.2 se K 1.5 og K 1.6.
[1631´32: drøfft (JyStud.111)]
1) = bevægelse, fremdrift, energi, arbejdsvilje [spredt afhjemlet; syn.: drev 2] de wå·r ej§t læµ·, eñèn ij¶sèÛ brɧkès i stuèr kla·©èr å komer i drÒwt = det varer ikke længe, inden isen (på havet) brækkes i store flager og kommer i drift. Kvolsgaard.F.37. ka Ûo ¡no kom i ¡drÒwt = kan du nu komme i sving, i gang. $Torsted. Du sir (= ser) ud til å være en skikkelig knægt. Men er der drywt i dæ, når der skal bestilles nøj? EBertels.SL.100. (om en hest:) dær æ gu¿è drøwt í èn, de li·r gåt ar æ væj mæ¶ èn = der er god drift i den, det skrider godt frem ad vejen med den. Skautrup.H.II.53. vi ska ¡si¶è om vi ka fo dèm te ¡dröwt = vi skal se, om vi kan få dem (dvs. kreaturerne) til at gå. $Ål. \ (overført:) Engang blev hun spurgt, om ikke disse træsko var tunge at gå med: nej, hun syntes der var sådan en god "drøwt" i dem. ÅrbHirtshals.1979.121. \ (hertil vel:) få drift på = få has på, komme igennem. *Vends (Melsen.1811). (om et arbejde:) no mo wi sitj å fo no drÒwt òpò¶ è (= nu må vi se at få noget drift på det), dvs. få noget af det fra hånden. *Vends (Kvolsgaard.Opt.). de lange Vinteraftener, der kan være ibandede (= bandsatte) nok at faa Drift paa. *Staun.UD.112.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = kraft, slagkraft (der fremkommer i forbindelse med, at et redskab bevæges, svinges) [< Çdrive 1; spor. afhjemlet; syn.: drev 3] Slagvollen (på en plejl) var en ¡i©iªpiñ¶ (= egepind), ikke over 3 cm tyk foroven, men 5´6 forneden, sö¿n te dæ kun blyw gu¶è drøwt í èn = sådan at der kunne blive god slagkraft i den. $Vroue. Æ fær í e Pæ¶l dröwèn ne¶r mæ dænd ¡hæ lildè Køl·, dær è slæt enè Dröwt í¶ èn = Jeg får ikke Pælen drevet ned med denne (her) lille Kølle, der er slet ingen Slagkraft i den. HostrupD.II.1.95. \ (overført:) æ dröwt o èn swø·fsnå¶r = det tykke på en hjemmelavet piskesnor. *Herning´egnen (HPHansen.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = et skår med leen i markens længde [spor. i ældre kilder i Vends, Han og NVJy] dæ fø·st drÒwt war på fis fawn = den første drift var på 80 favne. AEsp.VO. næ¿r di hɬès haÛ go¿èn æn drÒwt å sku teba·© ijÉn, ku ò§pbeñèrèn ræ§t heñèr rø©¶ så læµ· = når de ellers havde gået en drift og skulle tilbage igen (til markens anden ende), kunne opbinderen rette sin ryg så længe. Kvolsgaard.L.54.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = det at drive en gård; dyrkning af jorden; ofte i forb. som være i (god) drift, være ude af drift [spredt afhjemlet] djær ijn avleng blyve så tit fåsemt får hòvgòri, å gòsÉns drÒvt blyve dÉ hjaske mÉ mir Éj gåt Ér = deres (dvs. hovbøndernes) egen avling bliver så tit forsømt for hovgården, og gårdens (dvs. deres egen gårds) drift bliver der sjusket med mere end godt er. Grønb.Opt.24. Stedet wa hi¶el å· (= helt ude af) æ Dröwt og der var kun Sulteføde til en Ko. HPHansen.GF.I.39. \ (spec.) = sædskiftedrift, vekseldrift [spredt i NØJy, spor. i Thy og Midtjy] Di haÛ mjÉst djÉr drÒwt så¿nt skjæwt, te di tow by©¶ te fø·st kjær¶è = De havde mest deres drift sådan indrettet, at de tog byg til (dvs. som) første afgrøde. Kvolsgaard.L.21. ¡ò§tmarks ¡drÒwt = ottemarks drift, dvs. med otte sædskifter. $Torsted. HimmerlKjær.1990.50.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = forårsarbejdet med såning etc. [< Çdrive 12; Vends´SV, Han, NVJy, Sall, Hards´N; se kort; syn.: drivning]
 |  Tæt afhjemlet |
Under Foraarsarbejdet, "i æ Drøwt", begyndte Fodringen et Par Timer, før Hestene blev taget ud, der blev i disse to Timer givet 4 Gifter. AarbThisted.1961.367. Dröwtèn wa si¿n ijo¿r = forårsarbejdet var langsommeligt i år. Han. der skulde graves Tørv, naar de var "øvver æ Drøvt", d.v.s. havde Kornet saaet og Brakjorden gjort i Stand første Gang. KrSøndergaard.G.46. \ i driftens tid = i den tid, forårsarbejdet foregår; i såtiden; om foråret. I drøwtens tid var der 4 bied (dvs. arbejdsperioder): fra kl. 6´9, fra 9,30´12, fra 13´15,30 og fra 16´19,30. VHanH. Det var almindelig Skik, at hver Søndag Formiddag i "Drøwtens Ti’" skulde Karlen eller Manden hen "aa gyr’ en Bied" (dvs. gøre en halv dags arbejde) for en Husmand. AarbMors.1922.38.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = samling, flok af dyr (i bevægelse); især om flok af stude på vej til Slesvig´Holsten mhp. salg [< Çdrive 4; spredt afhjemlet; syn.: drev 6] Feilb.BL.I.151ff. Der var to Drivere, der skulde passe paa 44 Stude. Traf det ind med Blæst, kunde der ved Åtsu¶nd (= Oddesund) samles en halv Snes Dröwt¶er, der maatte vente paa at blive færget over. HPHansen.GF.II.199. MylErich.JH.138. sna·è ¡væ ¡mår·n kåm dær·n ¡dræwt ègjemèÏ Álæ÷k = næsten hver morgen kom der en drift (stude) igennem Læk. SønJy. Det var i den Tid, Trækfuglene samledes i store Drøw¶ter (Flokke). Hards. \ (spec.) = det at drive en flok kreaturer. de var en laang Drövt me Studden hejrfraa te Husum = det var en lang drift med studene herfra til Husum. *Lars.Ordb.39.
Forrige betydning - Næste betydning
7) løs drift = det at lade kreaturerne græsse utøjret [< Çdrive 19; spor. afhjemlet] tjy¶n jik i lÒs drÒwt = køerne gik i løs drift. AEsp.VO. de havde ¨ en Del Faar i lø¶s Drøwt. HPHansen.GF.II.202.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = indgærdet el. inddiget vej, ad hvilken landsbyens kreaturer i landsbyfællesskabets tid drives til fælles græsningsarealer (eller svinene drives til skovs, jf. ndf.) [vel < Çdrive 11; spor. afhjemlet; forældet; syn.: drev 5] de drøw gjemmel æ Østerpwot og to’ æ Drøwt ad æ Sø te = de drev ud gennem østerporten og tog driften mod søen. Aakj.P.100. Her i Rimsø sogn har vi en drøwt, det er en græsvej, der går ud til Sostrups hovdige. Her blev landsbyens svin i gl. tid drevet til skovs af en byhyrde for at ernære sig af olden. Djurs.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = landsbyens fælles græsningsareal [vel < Çdrive 11; spredt i Vends (±S)] AarbVends.1938.314. Melsen.1811. under Løsdrift holder Hyrden ikke Flokken paa et Sted, men lader den græsse over hele "Drøvten". BørglumH. Studehyrden boede i et lille Hyrdehus ude ved Driften om Natten. En Gang ugentlig blev der bragt Mad derud. AarbVends.1935.287.
10) = materiale til kalfatring el. til tætning ved vinduer [vel < Çdrive 3.2; syn.: drev 8] Drivt kaldes det, som mand driver skibene fast med, oc vindverne, enten det er blaar eller opsnaaet kael (= tovværk?). *TerpagerÇ.ca.1700. *Fanø.
| Çdribe | driftig |
| Sidens top | |