drevset

Çdribe

Se også Çdribe (verb.)

Ìdribe

subst. _ dri·ß Vends, Thy; *driiv Mors; dri·v Him, Fjends, Hards (vsa. *driif, jf. ndf.). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[beslægtet med dråbe samt verb. dryppe (i sideformen drybe); spredt i Nordjy og Hards]

= dråbe; en smule; især efter nægtelse (fx ikke en dribe). Han drak ud, saa der ikke var en Dribe tilbage. Vends (Melsen.1811). do for å¬èr æn dri·v å¶ èr = du får aldrig en dråbe af det. $Tvis. \ (også) = dryp (jf. tag·dribe). *Mors (Schade.179).

drevset	Çdribe
Sidens top