drejning
drenge´| drejning | drenge´ |
subst. _ dr浶/dræµ (K 1.1) alm.; også dreµ¶ spor. i MØJy´N og ØSønJy´N; dræ·µ Rømø, sideform på Als; dreµ, (ældre) dre·µ $Fjolde. _ som 1.sms.led: se drenge´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: »kort 1 (med noter), jf. også K 1.3, K 6.2. _ plur. bf.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.4.
\ Ìspor. også dræµè; Çspor. også dræµè; også *dræµir SDjurs (Lyngby.Opt.); Èogså skrevet *dringi Fur; også dreµi, (yngre) dreµèr Ommers´Ø; også dræµiè spor. i MØJy; også (yngre) dræµèr Ommers´Ø, MØJy´NØ, SSamsø; ¢spor. også dræµè/Ádræµè, (ældre) dreµi, dreñèr; £dog dræµèn $Lild; også dræµèd(è)n, dræµènèn; Àogså dræµièn Ommers´V.
[formerne med ´e´ skyldes palatal´omlyd, forårsaget af et ældre ´i´ (el. ´j´) i plur.´endelsen (hvad enten denne lyd siden er bevaret, svækket til ´è el. bortfaldet), jf. FestskrHPHansen.336]
1) = rigsm. (modsat pige). å ¡dræµèn ¡di ha jo ¡bowsè ¡Ïaw¶nt ¡nejèn få ¡knæ¿èrèn = og drengene, de havde jo bukser (der gik) langt neden for knæene. SSamsø. Naar man i ældre Tid slagtede en Kalv, og der ventedes Smaabørn paa Gaarden, havde man den Skik at kaste den afskaarne Daglap (= »doglap) mod en Port for at se, om det blev en Dreng eller en Pige. Formularen var følgende: ær de i dr浶 så stat / ær de en pi·© så drat (= er det en dreng, så bliv siddende, er det en pige, så fald, jf. Èdratte 1). AarbVends.1945.186. ja så ¡gal¶ ¡wa´Û¶èr èn ¡mañ¶ hær, dæ ¡ga ¡fæm¶ ¡kro·nèr, fo ¡de de war èn ¡dr浶, mæn ¡kam¶ dær ¡itj ¡åñt eñ èn ra¬t ¡pi·©, ¡så wa ¡to¿ ¡kro·nèr ¡nåk = ja, der var endda en mand her, der gav 5 kroner (som betaling til jordemoderen), fordi det var en dreng, men kom der ikke andet end en pjalt pige, så var 2 kroner nok. Thy. _ (i talemåder, med varianter; nogle muligvis med tilknytning til betydning 2:) dr浶 wa han nap, kå¿l bløw¶ han knap, å man¶ hå han olè won (= dreng var han knap, karl blev han knap, og mand har han aldrig været) skal ¨ stamme fra, at en Mand, der blev gift meget ung med en lidt ældre dame, kom rigtig under Pisken. Nu bruges det spøgende om en Tøffelhelt. Ommers. Smo¿ drængi å hunndhwallp di ka håww lænng = små drenge og hundehvalpe, de kan huske længe. Sgr.II.108. det var fra gammel tid skik, at mindst et medlem fra hver husstand skulle i kirke; fra den tid stammer sikkert talemåden: dæ ska jo nåwè te de ve·st sø· dr浶èn hañ sku te kjerk (= der skal jo nogen til det værste, sagde drengen, han skulle i kirke). $Hundslund. de· nåwè ¡skit soj han æ ¡dr浶 ¡da ¡be¿r han i èn ¡lo¿rt = det er noget skidt, sagde han drengen, da bed han i en lort. $Vodder. \ som dreng, da jeg var dreng (etc.) = i min barndom [spredt afhjemlet] æ ka ¡hòw·, da æ wa ¡dr浶, ¡få¿r ¡han tow da èn tòw ¡trí ¡dramèr te hans ¡mÉl·maÛ ¡hwæ¿ ¡aw§tèn = jeg kan huske, da jeg var dreng, far han tog da en 2´3 dramme til sin mellemmad hver aften. Thy. law æ vå dræµ, vå dæ kon jet hu·s i è by, dæ vå Átækèt mæ Ápañè = da jeg var dreng, var der kun et hus, der var tækket med tagsten. ØSønJy. (spec.:) hañ hæ ¡væt hæ syñtj ¡dræµ = han har været her siden han var barn. ØSønJy. \ (bf. sing. i særlig anvendelse:) knyttet til foranstående personnavn, undertiden opfattet som 2.sms.led (fx Jens drengen, Peder´drengen), for at karakterisere vedkommende i modsætning til en voksen af samme navn i familien eller på gården; jf. KrMøller.SSP.19f.+71ff. [spredt i MØJy, spor. i Him] "Tøs", ro·ver Pier´Dræng¶en, "no ær e wes Få¶r, dæ kom¶mer" = "tys", råber Peder´drengen, "nu er det vist far, der kommer". HJens.HDF.22.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tjenestedreng på en gård. Efter Middagssøvnen skulde Drengen ud med Køerne, hente Hestene hjem og hjælpe med at spænde for. Undertiden harvede Drengen, men ¡plåwèñ blæw han ¡e§tj såt te (= men pløjning blev han ikke sat til). $Vodder. a kam úÛ å tjæn· fu dræng¶, da a wa øl·è o¶r = jeg kom ud at tjene som dreng, da jeg var 11 år. Skyum.Mors.I.120. dæñ¶ dr浶 æ så stærk, te hañ ku nåk gyr èr uw¶Û for æn kå¿l = den dreng er så stærk, at han nok kunne gøre det ud for en karl. $Agger. wò ¡pièr ska wæ ¡dr浶 i såmèr = vores (søn) Per skal være dreng (hjemme på gården) i sommer, dvs. udføre gårdens drengearbejde. $Torsted. de er entj skön¶t å wær òòl djÉ dræng¶ = det er ikke rart at være alles tjenestedreng. AEsp.VO. (spec.:) Løsdrift blev kun brugt på enkelte større gårde og i byer, der (kun) havde afsides græsningsarealer ¨ Drengen, der passede en gårds kreaturer, kaldtes kun è dr浶 (og ikke »hyrdedreng). $Torsted. _ (talemåder:) Det er bejer å vær en gue Dreng end en reng Kål = det er bedre at være en god tjenestedreng end en ringe karl. AarbHards.1930.121. Gör ed sjæl, så æ din Dræng betald = gør det selv, så er din tjenestedreng betalt. Djurs. ¡ka§tªskj橶 i æ æng¶ skilèr kå¶l fræ dræng¶ = (planten) Katteskæg ¨ i Eng, skiller Karl fra Dreng. Planten er så vanskelig at slå, at kun de dygtigste kunde gøre det. Skyum.Mors.I.219. \ faste forb.: være dreng for én = være tjener for én, være underlagt éns kommando [spredt afhjemlet] (talemåde:) De er undt (= ondt) å vær Dreng, det er var (= værre) å vær Drengs Dreng. AarbHards.1930.120. _ præstens dreng anvendt i omskrivning for dovenskab [kun to kilder i MØJy´S]"Præstens Dræng" regnes for at være meget doven: Naar en trækker lidt langeligt paa Benene siges: "Do hå ves sit (= du har vist set) Præstens Dræng¶. VoerH. _ drengens pølse se drenge·pølse.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = voksen (ugift) mandsperson [forældet] "Drenge" blev de ¨ kaldt, saalænge de ikke selv fik Hus og Hjem, om de end var naaet over 30 Aars Alderen. *MylErich.JH.116. Jeg ved om flere Steder paa vor Egn, hvor der gik saadanne ugifte Bøndersønner, endog 2´3, der blev ved med at kaldes Drenge til deres Død. *SJyAarb.1941.220. *Sgr.III.228. De Hads herreds drenge, kaldes folk i H.h. (= HadsH) på grund af deres stridbarhed. *Krist.Ordspr.507. \ (spec.) = medhjælper for »gadebasse [spor. i Ommers´Ø, Djurs´N og MØJy´NØ] Gadebassen var Byungdommens Bestillingsmand og selv tredje Medlem af Raadet ¨ hvis øvrige Medlemmer var "Svenden" og "Drengen". Raadet forestod Legestuerne. AFSchmidt.JV.87. DSt.1930.105+125.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = knægten i kortspil [spor. afhjemlet] \ den lange dreng = navn på kortspil. *AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = sidste neg, der høstes [spredt i Sall og Fjends, spor. i Hards´N; syn.: byg·dreng 1, havre·dreng 1, høst·dreng, kratte·dreng, rug·dreng] i det indre Midtjylland med Skive som Midtpunkt kaldes det sidste Neg for Drengen og opfattes som et nyfødt Barn, hvis Fader er Karlen, der mejer det, og hvis Moder er Pigen, der binder det. SJyMSkr.1936´37.214. at slå "drengen", dvs. meje det sidste korn på marken; høsteren og optagersken skal have flæskepandekage. Viborg (F.). Naar man stillede sig op foran Stuedøren og strøg Hjøleen (= leen), saa det klingrede for Herremanden og Fruen, spurgte Fruen om, hvem der fik Drengen? GindingH (FDF.VI.32).
Forrige betydning - Næste betydning
6) bf. anvendt i venlig tiltale til heste [spredt i Midtjy´Ø, spor. i Nordjy og Sydjy] "Det er bedst jeg faar ved dem (dvs. hestene)", sagde han og tog Tømmen, "de kunde maaske blive rædde, helst (= især) den frahaands. ¨ naa, Drengen! saa, saa, saa! KSkytte.JB.II.62. No i Guds Nawn, kom saa Drænge, sagde man til Hestene, naar de skulle i Gang med Vognen. Sydjy. \ (også:) i tiltale til hunde [spor. i Nørrejy] kom sölè dr浶! siger man til en hund, man vil lokke til sig, og som er skamfuld. Sydjy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
7) den slemme dreng, den gale dreng = spiserøret hos får [forvanskning < galde·streng; SØJy (±NØ) og SVJy´S (± Fanø), spor. i Midtjy´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
(spiserøret) kunne også betegnes den slem dreng eller den slemme, for fårets mavesaft er meget stærk, og såvel blod som kød blev uspiseligt, hvis der (ved slagtningen) kom syre (fra maven) til det. OHøjrup.L.85. (ved fåreslagtning) skulle hun med venstre hånd holde om forhalsen, så fingrene greb om æ slem· dr浶 ¨ og så skulle kniven stikkes ind bagved. SØJy. Do ska håws o binnd får "æ slemm dræng" = du skal huske at binde (med en snor) for spiserøret. SVJy´S. \ (hertil muligvis, overført:) æ slem· dr浶 = sildesjælen, dvs. sildens svømmeblære. *SØJy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
8) = bundt af store pølseformede uldruller samlet i et klæde [spor. i Thy´N, Vends og på Læsø] E Tov bløv føst kaar i nu stue rond Tejer aa saa bøjjen end i en Klee, dæ bløv knøt got sammel, aa de kalt di en Dræng = ulden blev først kartet i nogle store runde tejer og så bundet ind i et klæde, der blev knyttet godt sammen, og det kaldte de en dreng. Thy´N. Man plukkede ulden ud af æ dr浶, så den blev blandet og kartede den så til små tøjer (jf. tøje x). $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
9) (i plur.) = sideskud på rugplante, sentspirede skud i rugen [spor. i Nord- og Midtjy; syn.: rug·dreng, sankthans·dreng] ròw¶i ka ste dræµ· te Sen Hansdè = rugen kan stede, dvs. fæste drenge til Sankt Hansdag = skyde sideskud, brede sig ud. $Hellum. Der kan gro drenge op i æ rug st. Hans dag, der kan fylde i skjæppe st. Wols dag (= Sankt Olesdag, den 29. juli; dvs. der er kerne i de nye rugskud, når der høstes). Midtjy (Krist.JyA.T.I.76). \ tilsvarende om byg. Byg steder Drenge til Sankt Hansdag, dvs. der kommer nye skud lige til Sankt Hansdag. *LBælt.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = krogformet redskab af ståltråd; anvendtes, når man skulle trække tråden gennem rokkens »pibe eller trække garn i vævens »søller [spredt i ØSønJy, spor. i Hards og SVJy] Ofte havde man en tynd Metaltraad med en Krog paa Enden hængende ved Opstanderen forved Tenen. Denne Indretning blev brugt til at hente Traaden ud med, hvis den smuttede ind i Piben og blev derfor kaldt en Hindt’er (= »henter) eller æ Dræng¶. HPHansen.SB.41. SJyMSkr.1962.13. _ (hertil også:) de (dvs. bundterne af rugtag) fæstnes (ved tækning) 2 og 2 med en dreng, der stikkes ind i den ene, saaledes at krogen paa den griber over i den anden. *Rømø.
Forrige betydning - Næste betydning
11) = træstang, der forbinder rokkens hjul med trædebrættet [spor. i MØJy og Sydjy; syn.: løber·dreng, spille·dreng, spille·pind] HPHansen.SB.40.
Forrige betydning - Næste betydning
12) som navn på forskellige småkager.
12.1) = finskbrød [Hards´V (±N), Esbjerg´egnen; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Du skal hå en dreng te sist, kan en værtinde sige. SVJy.
12.2) vredne drenge = klejner [Als´S, spor. i Sydjy´S og øvrige SønJy; syn.: buks 3.8] Ord&Sag.9.38.
12.3 små drenge (arten af kage ikke oplyst). *ØSønJy (Stambl.I.181).
Forrige betydning - Næste betydning
13) som navn på kobbermønt. *$Darum.
14) som plantenavn (ofte i plur.).
14.1) = rød tusindfryd. *Djurs (ØH.1970.104).
14.2) blå drenge = perlehyacint. *Vejle´egnen og *Sundeved (JLange.ODP.II.87).
14.3) brune drenge = eng´nellikerod. *Als (JLange.ODP.I.654).
14.4) kongens drenge = engelsk græs; jf. JLange.ODP.I.122. *SVJy´S (Sgr.V.72).
14.5) Mandø drenge = engelsk græs; jf. JLange.ODP.I.122 [spor. i Ribe´egnen, desuden Fanø]
14.6) nøgne drenge = kost´fuglemælk. *VSønJy´S (JLange.ODP.II.161).
14.7) slemme drenge, sorte drenge = meldrøjer i rug [syn.: rug·drenge] *JTusch.343.
| drejning | drenge´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}