Ìdreje
dreje·bænk| Ìdreje | dreje·bænk |
Se også Ìdreje (subst.)
verb. _ dræj·/dræj/dræ÷j/Ádræj(·) (K 1.3) alm.; drÉj¶, drɶj Vends; drÉj· NVJy; drej Samsø, HadsH (MØJy); draj· Tønder; Ádraj(·) Åbenrå, Sønderborg. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er (K 6.2) $SSamsø, sideform i $Vorning og $Tved; dræj¶ $Todbjerg (jf. K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et hhv. ´¶et (K 6.1) alm.Ì; dræj·t/dræjt (K 1.3) hhv. dræj¶t Djurs (± Samsø), MØJy´N og ´M; Ádræjèt/Ádræjè hhv. dræjèt/dræjè (K 6.1) TonalOmr (K 1.3)Ç; også (ved sammenblanding med »Èdrage) dråw¶/dråw hhv. dråw¶èn/dråwèn (K 1.1) SønJy´SÈ, Rømø, spor. i SVJy; (ptc.) dræj¶èn spredt i VSønJy, spor. i Sydjy´S (i betydning 4, iflg. F.).
\ Ìi NVJy og MVJy dog alm. uden stød i ptc., og i $Tved med sideformen dræj¶èn i ptc.; Çdog sj. optegnet mod syd; Èsyd for en linje Haderslev_Tønder, vsa. tilsvarende former med ´aw
1) = skifte retning; rotere (om egenbevægelse) [spredt afhjemlet; syn.: vende x, sno x] di dræjè ¡a· få è ¡viñ = de drejer af for Vinden med en Båd (dvs. drejer sejlet, så vinden ikke længere får fat). $Øsby. »Håndvollen, ¡dæçj¶ ska dræj ¡roñt i ¡hæçj¶èrn = den skal (kunne) dreje rundt i Hænderne. $Gosmer. (talemåde:) i¡huÛèn hañ ve·nè å ¡drejè sè, ¡så hå hañ ¡røw¶èn å¡ba© = hvordan han end vender og snor sig, så har han bagdelen bag sig _ han kan ikke komme ud af sin knibe, sit dilemma. $Hundslund. \ (spec.:) om vinden [jf. betydning 5; spredt på Sundeved og Als, spor. i øvrige SønJy og i SVJy] æ veñ¶ ær dræjè dæn gal· væj (= vinden er drejet den forkerte vej), dvs. mod solen, især fra nordøst mod nordvest. $Vroue. æ Væ hæ drovn sæ (= vejret har drejet sig), dvs. (vinden har) vendt sig (jf. vejr x). Sundeved.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = vende (noget); få (noget) til at rotere [spredt afhjemlet; syn.: vride x] hå do dræjèt ¡møÏèn i ¡saws = har du drejet Møllen i »Saks (dvs. drejet møllevingerne, så de står i den sakslignende hvilestilling). MØJy. Hun drejjet æ Vinnd (= drejede på brøndvinden) _ hun kund mærk hwo de strammet (da hun skulle trække en uheldig dreng op af brønden). ABerntsen.S.23. (spøgende:) U·w å dræj· æpå Hati (= ude at dreje på hatten), dvs. ude at bede til Bryllup. AarbVends.1932.307 (jf. Feilb.BL.I.296). \ (hertil vel også, litt.:) Æ jomfru¡d嬷, hun dræj·èr æ veñtèr om¶ ar ¡å¬· = jomfrudolden, dvs. vipstjærten drejer endegyldigt om for vinteren (dvs. bringer den til afslutning med sit komme). *Steensberg.TN.52. \ (også, overført) = påvirke, rokke (nogen) [spor. afhjemlet] dær æ e¶t møj¶ å dræj· ve ham, dvs. han lader sig ikke rokke. Skautrup.H.II.125. Vi er lidt taanng’ (= tunge), det wæd (= ved) vi nok, lidt sejj’ aa drej’ omkring (= lidt seje at få med på noget nyt). LCRingsholt.N.36. \ (også, overført) = betænke, overveje (noget) [spor. afhjemlet] Mæn ænle tænt aa drejet a saalængh, te a ment de wa (det) a sku ha = men endelig tænkte og overvejede jeg så længe, at jeg mente det var det, jeg skulle hente (som bydreng). Thomaskjær.SVÇ.85. a komèr gal¶ a¡stæj, hu¶èn a så væñèr å dræjèr è = jeg kommer galt af sted, hvordan jeg så vender og drejer det. $Vroue. \ (også, overført) = udtrykke, formulere (noget) [spor. afhjemlet] Vi kam te¶e å snak¶ åm¶ te æ Klåk¶ ild slå¶, å hand fæ e dræj·e sö¶n, te a kam te¶e å trow¶, en ild slå¶ mæ = vi kom til at snakke om, at klokken ville slå, og han fik det sagt sådan, at jeg kom til at tro, den ville slå mig. TKrist.BT.17.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = sno, tvinde, vride (reb, bånd etc.) [spor. i Syd- og Sønderjy] Skulde »dugterne bruges til reb, lod man dem blot løbe løst sammen. Så skulde de bagefter ¨ spindes hårdt, inden de blev sammel´dræjen. VSønJy. Fjolde (DF.XI.2). så ¡dræjèt vi èn ¡bå¿ñ = så drejede vi et bånd (= »negbånd). $Ål. _ (spec.:) som drejed hun en Kommenskringel = som om det var en kommenskringle, hun snoede. Aakj.P.37. ¡kræ·mèªpuès de wa ¡jæn¶ vi dræjèt å èn støk pa¡pi¿è = (en) kræmmerpose, det var en vi drejede af et stykke papir. $Give. \ (hertil muligvis også:) dreje en sansekage = give en lussing. *Aakj.FJ.21. *Aakj.GJB.45.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = formgive på drejebænk el. pottemagerskive [spredt afhjemlet] de wè ¡swæ¿t hwes wi ku fo pjæ ¡bak ¡te¿ å ¡drÉj¶ ¡sò¿nt i ¡pej¶ = det var rart, hvis vi kunne få Per Bak til at dreje sådan en pind (til at spille »jeppe med). Vends. Naar Pottemageren er færdig til at "dreje", sætter han sig paa Bænken, tager en Lerklump og slaar den med et fast Kast paa den lille Skive. AarbAarh.1924.4. \ (overført:) dreje (nogen) en knap/potte (el. lign.) = narre, snyde [< rigsmål; spredt nord for en linje Horsens_Thyborøn] dræj· jæn¶ æn påt (= en potte). *Silkeborg (F.). a dræjè ham en stræ·© (= en streg). *$Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
5) (upersonligt:) det drejer vinden/vejret = vinden vender (jf. vejr x) [spor. i Nørrejy´V] de hå nok dræj·n æ Væjr i Daw = vinden er nok vendt i dag. SVJy.
6) (upersonligt:) det drejer sig om = det vedrører; det kommer an på [< rigsmål; spredt afhjemlet]
| Ìdreje | dreje·bænk |
| Sidens top | |