drav·tønde
dreg| drav·tønde | dreg |
adj. _ drer¶èn/drerèn (K 1.1) alm.; også drerdn SSlesv; *dræjèn GramH´N.
[beslægtet med trætte x; jf. vestnordisk ìrætinn (= trættekær), svensk dialekt trätten (= stædig, efterhængende); ØSønJy (±NØ, men inkl. tilgrænsende egne af VSønJy), SSlesv; kun i ældre kilder; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= gnaven. egensindig; forkælet, uartig, besværlig. drirren ¨ siges om Børn, naar de græde meget. SRangstrupH.
| drav·tønde | dreg |
| Sidens top | |