dratte·finger
dratte·færdig| dratte·finger | dratte·færdig |
adj.
[< Èdratte 3; Han, Him, Ommers´V, MØJy´N, MVJy (±NV), SVJy´NV, spredt i Vejle_Esbjerg_Kolding´området, spor. i øvrige Nørrejy samt i SønJy´N og ´Ø; se kort; syn.: dratte·håndet, dratte·vorn 1, klatte·fingret]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= fummelfingret (så man let taber, hvad man har i hænderne). "Pas endelig på, du inte taber nogen, så de bliver stødt" ¨ "Æ er ett (= jeg er ikke) dratfingret". EBertels.SL.175. har Du aldrig hørt, at Piger ere mere dratfingrede og værre til at slaae i Stykker, end Mandfolk? Blich.VIII.6. (overtro:) Gudmoderen maatte passe paa, naar hun bar Barnet til Daaben, ikke at tabe noget, for saa blev Barnet dratfingret. Grüner´Nielsen.LGD.189.
| dratte·finger | dratte·færdig |
| Sidens top | |