Çdrante

¢drante´

Se også Ìdrante (subst.), Çdrante (subst.), ¢drante´ (sms.led)

Èdrante

verb. _ drañ·t/drañ§t (K 1.5, K 1.6). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = gå langsomt; drive, daske [jf. norsk dialekt dranta; spredt i MVJy og SVJy, spor. i Thy; syn.: Èdratte 2] han komer aaldtier dranten bagater = han kommer altid drivende bagefter. SVJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = gå skødesløst med noget, så man risikerer at tabe el. spilde det; sjuske med noget [spor. i MVJy, SVJy og SønJy´V; syn.: Èdratte 3] hwor¶n ær¶ è do gor å drañ§tèr mæ æ bå¶n! = hvordan er det, du går og dranter med barnet (dvs. bærer det skødesløst). $Vroue. han haa drantet mæ et da han søj kuen, faa æ stroe stor i bosker = han har sjusket med det, da han såede kornet, for stråene står i buske (jf. busk 2). \ drante ¡hen/¡væk = klatte (penge) bort [spor. i SVJy´S]

 Forrige betydning

3) = løbe over (om væske i spand mv.). *$Vroue.

Çdrante	¢drante´
Sidens top