drane
dranker| drane | dranker |
subst. _ draµk/draµ¶k (K 1.2) alm.; dråµk Vends. _ genus: stof´neutr. alm.; fk. spor. afhjemlet.
[forældet]
1) = den meget tynde brændevin, man får ved første destillation [spredt i Nørrejy og SønJy] Man brugte baade Korn og Kartofler til Brændingen, og deraf dannedes saa "Drank og »Spøl". Af Dranken blev Brændevinen, og det første, der fremkom af den ¨ var det stærkeste. CJensen.Nørlem.36. Det første der kom ud af Rørene (ved destillationen) ¨ kaldte man Drank. Dranken blev atter hældt i Kedelen og det, der denne Gang løb ud af Rørene ¨ (var) saa skrapt, at det brændte i Munden. HPHansen.GD.I.38f. (talemåde, om dranker:) æn ka ta§p æ bå·r draµk u¿Û a hans niès = man kan tappe det rene drank ud af hans næse. $Darum. \ ((også) = tynd vin, tynd øl [spor. i MVJy] a brø mæ e§t åm¶ de draµk te vín hun sjæl¶ lawèr = jeg bryder mig ikke om det sprøjt (til) vin, hun selv laver. $Vroue.
2) = affaldsmasse fra brændevinsbrænding, brugt til foder [spor. afhjemlet; syn.: bærme 1, drav, mask x] (talemåde:) Manne Svin gør e Drank tynd. SJyMSkr.1941.111.
| drane | dranker |
| Sidens top | |