drage·rose
drage·sav| drage·rose | drage·sav |
verb. _ inf. og præs.: drawès/dròwès/dråwès/dræjs etc. (med samme vokalisme som i »Èdrage, i TonalOmr med acc.1) alm.; også dråw¶ès $Tved. _ præt. og ptc.: ´t alm. i Nørrejy; dråws alm. i Sønderjy; (præt.:) dråwèÛès, dråw¶ès $Tved; *drowes Blich.EB.19; *draawes Aakj.P.117; *drautes PJæger.IF.4; (ptc.) også dråwnès spor. i Sønderjy.
1) drages med.
1.1) = slås med [kun i ældre kilder (bortset fra udtrykket drages med døden, vel lånt fra kirkeligt sprog); litt.] (i remse:) di slowes aa drowes, Enne fæk Hug (= men ingen fik klø). Feilb.FH.146. Blich.EB.19. (talemåde:) Sult er en haard Karl at drages med. Vends (Melsen.1811). \ (hertil vel også, om odinsjægernes vilde ridt:) det røwes og draawes (= reves og droges) og to’ po, saa æ Hus, si Stolper de waggier (= så husets stolper vaklede). Aakj.P.117.
1.2) = have besvær el. ulejlighed med; trækkes med [spredt i Nordjy og Østjy´M, spor. i øvrige Nørrejy] ¡no hår æ ¡dròwèst mæ ¡Ûe ¡ku¬¶ i ¡trí ¡o·©èr = nu har jeg haft besvær med den forkølelse i 3 uger. $Torsted. di hå¿r æn sy©¶ bå¿r å dròwès mæ = de har et sygt barn at trækkes med $Lild. (spøgende om drikkelag:) Saan æ ’et aa draues mæ skjøddeløs Kneit = sådan er det, når man "trækkes med" løsslupne knægte. And.GildeÌ.15.
1.3) = skændes [Als, spredt i ØSønJy´SØ, spor. i Angel; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Men no kån de nåk veæ, han kam op å dræjs mæ Anmaj. Hon vild it ho såt nov soj = men nu kan det nok være, han kom op at skændes med Anne Marie; hun ville ikke have sådan noget sagt (dvs. have sådan noget siddende på sig). HAlsinger. (JyTid. 13/12 1953). (vbs.:) di kam te dræjsiñ = de kom op at ¨ skændes. Als.
Forrige betydning - Næste betydning
2) drages til minde, drage sig til minde = huske på [spor. afhjemlet; forældet] "Drages til Minde!" (Disse Ord var dengang (i 1720) en staaende Formel man altid anvendte, naar man tilkendegav for nogen, at man vilde føre dem som Vidner ved en Retssag). AarbViborg.1942.32. Min Fader raabte: "Drejer (= drag jer) til Minde!" som i den Tids Sprog betød: Vær Vidner! Terp.E.14. (i spøgende anvendelse:) And.GildeÎ.22. \ (spec.:) drages på = beslutte sig til. han drogest omsider opaa (blev til Sinds) at følge med. *Hards (Krist.JyF.XIII.156).
3) drages i ¡stak = "klunse" (som leg) [< Èdrage 16, stak x; kun to sogne i Han] ¡kå·l å ¡pi©èr ¨ ha ¡frij¶ nu ¡daw· åm ¡yw¶lèn ¨ så wi fæk ¡lej¶lihe ¡te å spel nöÛèr´i´¡hæñ· (etc.), hælèr wi drawèst i ¡stak = karle og piger havde fri nogle dage i julen; så vi fik lejlighed til at spille »nødder´i´hænde, eller vi "droges i stak". $Haverslev.
| drage·rose | drage·sav |
| Sidens top | |